HARCO åbner dørene – og du er inviteret


Vær med, når vi løfter en tonstung vindmøllevinge, fortæller om vores revolutionerende produkter og vilde vækstrejse, åbner foodtrucken og puster hoppeborgen op til børnene. 

Er du nysgerrig på en af Esbjergs nyere virksomheder, som er ved at revolutionere vindindustrien – og som vokser med raketfart? Eller er du – eller måske dine børn – bare helt vilde med kraner, tunge løft og ny teknik?

Uanset så er alle velkomne, når HARCO byder indenfor – og ja, faktisk også udenfor. For vi vil gerne vise dig noget af det, som vi gør allerbedst, og det kræver masser af plads.

Hos HARCO kan vi nemlig lave enormt præcise, stabile og sikre løft af bl.a. 100-meter lange og tonstunge vindmøllevinger. Og dét kan du få en smagsprøve på den 24. maj.


Alle er velkomne

Arrangementet er for dig, der er en del af Esbjergs erhvervsliv og er nysgerrig på, hvem HARCO er. Det er for dig, der interesserer dig for teknik, innovative produkter eller for vindindustrien. Dig, der bare synes, det er mega fedt at løfte tunge ting. Eller dig, der arbejder hos HARCO og vil vise din arbejdsplads frem til familien.

Uanset, så er alle nysgerrige sjæle mere end velkomne, når vi åbner dørene den 24. maj. Husk blot at tilmelde dig nederst på siden.



Dét kan I opleve

Få historien om HARCO, og hvorfor vi har indtaget vindindustrien med raketfart
Selvom vi kun er en fire år gammel virksomhed, så har vi allerede slået vores navn fast i vindindustrien, og vi er flere gange vokset ud af vores rammer på havnen i Esbjerg. Hør os fortælle, hvad det egentlig er, vi er så gode til, og hvilke udfordringer vores produkter løser.


Verdenspremiere! Vi afslører vores nye Active Compensated Taglige System
Vores Active Compensated Tagline System er klar til at se dagens lys. Og I er nogle af de første til at opleve det. Hør, hvorfor vores nye system er en revolutionerende nyhed i vind- og løfteindustien.


Oplev vores avancerede applikationer i aktion
Kom helt tæt på, når vi demonstrerer vores avancerede og innovative applikationer. Med vores 80kN Dynamic Position Tagline System og en kæmpestor kran vil vi vise, hvorfor vores applikationer er afgørende for at lave præcise og stabile løft.


Se vores splinternye Training Academy
Vi har bygget et komplet Training Academy, og det er ikke kun fordi, det er fedt at løfte en ægte vindmøllevinge. Med vores nye Training Academy kan vi nemlig træne vores operatører til at være de bedste i verden. Se det med egne øjne – og hvem ved, måske får du også selv mulighed for at blive Certified Operator.


Hoppeborg og krankonkurrence
Vi puster hoppeborgen op til de små, men også de store legebørn er velkomne til at prøve kræfter med de fjernstyrede kraner.


Og selvfølgelig - foodtruck og fadøl
Vi sørger selvfølgelig også for lækkert mad og kolde øl og sodavand.


Tilmeld dig her

Fortæl os, at du kommer. Vi glæder os meget til at se dig. 


Spørgsmål? Ræk endelig ud til os

Hvis du har nogle spørgsmål, er du mere end velkomne til at kontakte os.
Send os en mail på info@harco.dk


Følg os